Fantasy/Horror


"Hvad er der sjovt ved ... eventyr, hvis man ikke kan dele dem med en ven?"


~ Pam Brown


Oversigt over lydbøger:

(Læs hvad forfattere og anmeldere siger om lydbøgerne her)

I februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftligt bevismateriale fra det, der i medierne blev kendt som ’Terstved-sagen’, men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn ’Menneskekød’.


“Jeg sad og fik kuldegysninger mens jeg læste, og det løb mig koldt ned at ryggen, da jeg begyndte at forstå, hvad der var ved at ske. I mine øjne er det her en af de bedste bøger, Nick Clausen har skrevet, og en af dem, der virkelig har fået mig til at føle noget mens jeg læste.” ~ Bookish Love Affair.


Hør et uddrag af lydbogen på eReolen.

Køb lydbogen her.




‘I lygternes skær’ indeholder elleve krybende, legesyge og brutale gys om nattens dybe mørke, om sindets bundløse mørke, om de mareridt, der gemmer i de mørkeste kroge og kun anes i lygternes skær. Der er hjerte og plads til at tolke selv, skrevet med nerve og præcision til en søvnløs nat eller to. Her er alt muligt og intet sikkert. Lyt med på eget ansvar.



“Endnu en gang er det lykkedes for Langstrup at vise, at han er gysets mester, men det er nok ikke en bog, man skal forlyste sig med, hvis man er en kvinde, der er alene hjemme i sommerhuset.”
 ~ Jannik Lunn i Bogpusheren


Hør et uddrag af lydbogen på eReolen.

Køb lydbogen her.





 "...Polaris lyser ind gennem mit nordvendte vindue med et uhyggeligt skær. Gennem hver eneste infernalske nattetime, lyser den forbandede stjerne op i det tætte, trygge mørke. Om efteråret, når nordenvindene hyler og skriger, og træerne ude i sumpen lader deres gyldne løv hviske unævnelige ting til hverandre i de tidlige morgentimer under den aftagende månes horn, så sidder jeg i vindueskarmen og betragter den kolde stjerne..." 'Polaris' var det eneste værk H.P. Lovecraft skrev dette år (1918) og novellen blev udgivet første gang i 1920 i december-nummeret af The Philosopher.

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

Han har levet et langt og begivenhedsrigt liv. Han har færdedes i prominente kredse, mellem baroner og kongelige. Men tiden går. Dem han holdt af er for længst døde. Nu lever han på minderne fra en svunden tid, en tid han aldrig burde have oplevet. Alene med sine minder, sætter han sig ved sit skrivebord, griber pennen og nedskriver sine.... 'Erindringer om Dr. Samuel Johnson'.

 

'Erindringer om Dr. Samuel Johnson' er det sidste værk H.P. Lovecraft færdiggjorde i 1917. Sammen med 'Graven' og 'Dagon', udgør disse tre noveller Lovecraft's samlede værker fra 1917.

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.

 

 

 

En sømand, på flugt fra sine fangevogtere, strander på en ukendt ø. Frygten for at blive fanget blegner i sammenligning med den rædsel, han oplever, da han uforvarende afdækker en hemmelighed, der har været skjult i æoner på havets bund, men som nu tvinger ham til at stå ansigt til ansigt med... Dagon.

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 "Jeg har fortalt, at jeg levede adskilt fra den synlige verden, men jeg har ikke sagt, at jeg levede alene. Intet menneske kan leve i total ensomhed. I mangel af fællesskab med de levende, vil han uundgåeligt søge fællesskab med eksistenser, der ikke hører til den fysiske verden, eller hvis livscyklus for længst er tilendebragt." - Jervas Dudley

 

Denne novelle er forfattet i juni 1917 af H. P. Lovecraft og udgivet første gang i 1922 i marts-nummeret af The Vagrant.

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

En grusom lydbølge brager gennem gaderne i landsbyen Rakelsminde og driver borgerne til vanvid. Journalisten Tea Ehlers skal dække historien og bliver sat på sit livs prøve, da et hus forsvinder, borgerne bliver voldelige, og en fanatisk sekt messer om dommedag. De bizarre hændelser sker ofte i nærheden af Sayid, som netop er flyttet til byen. Sayid, der er syrisk flygtning, har en mørk fortid og besidder en helt særlig evne. Snart er Tea og Sayid hvirvlet ind i en kamp på liv og død. Kan de finde årsagen til kaosset og redde borgerne i Rakelsminde, før det er for sent?

 

Hør et uddrag af lydbogen på eReolen.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

 

Bent er 10 år gammel og bor på øen Kukkeluk sammen med sin far og mor. Bents forældre er pirater, og det er Bent også. Eller det vil sige, det er han ikke endnu, faktisk hedder han slet ikke Pirat Bent, men Brille Bent. Han hader det, og hvem vil ikke gøre det, hvis man skal gå med briller så tykke som kokosskaller og blive kaldt, ja, Brille Bent?En dag bliver Bent så træt af det, at han knækker sine briller i tusind stykker, og så er Fanden løs. Bents far vil nemlig ikke købe nye briller til ham, og hvordan skal han så nogensinde komme til at se igen?Heldigvis møder han Seje Sally Flammerøv, der ved lige præcis, hvordan det problem skal løses. Men er Bent pirat nok til at kunne gøre det?

 

Hør et uddrag af lydbogen på eReolen.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

Bent er 10 år gammel og er en vaskeægte pirat. Han har godt nok ikke været ude at plyndre skibe endnu, men hans far har lovet, at han vil blive kaptajn på skibet Røde Yrsa og få lov til at sejle på De Syv Verdenshave.Endelig kommer dagen, hvor Bent får at vide, at nu er han kaptajn. Desværre synes hans mor, at det er en dårlig idé. Hun vil have, at Bent først skal i piratskole, før han får lov til at stikke til søs. Bent bliver så ked af det, at han beslutter at stjæle Røde Yrsa og skyde hele pirathavnen i smadder. Det går dog ikke helt efter planen. Faktisk sker der det, at en drage kidnapper ham og giver ham en besætning på 35 zombier og en dødsens farlig opgave.

 

Hør et uddrag på eReolen.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

Tag med til en verden, hvor drager flyver gennem rummet sammen med sejlskibe med gyldne sejl. Tag med til en verden som trues af invasion af Kryb fra det ydre rum, af angreb fra pirater og mytteri blandt besætningen på det største sejlskib, der nogen sinde er blevet søsat: Winged Victory.

 

'Sejlvæveren', der er skrevet af Muffy Morrigan og udgivet på forlaget DreamLitt, er for alle, der elsker eventyrets inderste væsen.

 

Bogen kan også lånes på eReolen.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

 

Jakob er en dreng på 10 år. Men han er en dreng med et problem, altså ifølge hans mor. Han er skaldet... Som en vandmelon. Morens iver efter hår på hans hoved fører dem direkte i armene på den onde, menneskehadende heks Tusmeralda. Desværre har Tusmeralda aftalt med sin bror, sørøverkaptajn grumme, at hun skal kidnappe et barn til ham. Det er nemlig kun et barn, som har adgang til de to barnespøgelser i Tutturrinitårnet. Og det er kun de to barnespøgelser, som kan opfylde det ønske, som Grummes gulddukat giver ham. Hvem ender med at få ønsket opfyldt? Sørøverkaptajnen Grumme eller Jakob? Eller måske Tusmeralda...?

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.

 

 

 

 

 

Jonas kan ikke sove.

Han har problemer nok. Hans forældre er noget, han helst ikke vil tænke på, og Morten, hans storebror med de stinkende fødder, er dagligt på nakken af ham.

Men det er ikke derfor, Jonas har svært ved at falde i søvn.

Familien er flyttet til et sted tæt på togbanen, og siden storebroren fortalte den historie med, at de døde kører med toget om natten, har Jonas ikke sovet ret meget. Det er ikke, fordi han tror på den slags, specielt ikke når det kommer fra storebrorens mund. Men der er noget med det tog.

Noget helt rivende galt.

 

Hør et uddrag af lydbogen her.

Køb lydbogen her.