"Det er den gode (ind)læser, som gør en god bog."
~ Ralph Waldo Emerson
I disse optimale omgivelser bliver lydbøgerne produceret.
Skal din lydbog være den næste?
Tjen XYO cryptovaluta hvor som helst og når som helst.
Der er groft sagt tre kategorier, når vi taler om produktion af en lydbog: NOTA, lydbogsstudier og den selvstændige indlæser.
Ikke alle bøger egner sig til at blive indlæst af den samme person. Mine personlige præferencer er krimi, thriller og horror. Jeg indlæser ikke faglitteratur.
Jeg giver dig gerne et GRATIS! og uforpligtende tilbud på indlæsningen af netop din bog.
Hvordan foregår produktionen af din lydbog?
Indlæsning og klipning foregår i eget lydstudie og er en manuel proces. Når indlæsningen er færdig, gennemlyttes hver enkelt sætning for fejl eller utydelig udtale. Pauser rettes til, lydniveauet justeres og støj fjernes. De færdige lydfiler leveres som zippede MP3-filer efter Publizons standarder og kan uden yderligere tilretning uploades på PubHub. Lydbogen bliver samtidig gemt som WAV-filer på mine servere i et år fra produktionsdatoen. Du kan booke din lydbog her.
Og så til det spørgsmål du sikkert sidder og spekulerer på:
HVAD KOSTER DET?
Det kan jeg ikke give et endegyldigt svar på her. Det afhænger af flere ting, men det som har den væsentligste indflydelse på prisen, er tekstens LIX-tal. Et højt LIX-tal betyder at teksten er vanskelig at læse, mens et lavt LIX-tal betyder at teksten er let at læse. En vanskelig videnskabelig tekst kræver selvsagt mere forberedelse og redigering end f.eks. en børnebog. Derfor vil det ikke være rimeligt, hvis dette ikke også afspejledes i det konkrete tilbud.
Teksten beregnes ud fra fem niveauer:
LIX-tal: | Litteraturbeskrivelse: |
24 eller mindre | Let tekst for alle læsere, børnelitteratur |
25 til 34 | Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne |
35 til 44 | Middel, dagblade og tidsskrifter. |
45 til 54 | Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. |
55 og højere | Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. |